I Danmark er situationen gunstig på den måde, at der til rådighed stadig er stærke midler, som kan tages i brug mod den stærkeste resistens, der hidtil er konstateret. Den stærkeste resistens er mod det aktive stof difenacoum. En lidt svagere resistens er mod det aktive stof bromadiolon, mens resistens mod coumatetralyl er endnu svagere. Som den svageste af alle former for resistens er resistens mod warfarin, som var den første type blandt antikoagulanterne, som blev taget i brug i rottebekæmpelsen i 1950’erne. Warfarin har ikke været i brug i Danmark i de sidste godt og vel 20 år, så resistens mod warfarin har ingen praktisk betydning. Rotter, der er resistente mod warfarin, vil kunne bekæmpes med coumatetralyl.

Resistens hos rotter

I mange år har et af mine forskningsprojekter drejet sig om resistens hos den brune rotte i Danmark. Hovedformålet har været at kortlægge udbredelsen og graden af resistens rent geografisk. Miljøstyrelsen har sammen med Skadedyrlaboratoriet og Fødevareministeriet finansieret disse undersøgelser, og gennem de senere år er resultaterne årligt blevet publiceret af Miljøstyrelsen. Er man interesseret, kan rapporter over resistensmoniteringen åbnes fra denne side og downloades.

Hvad er resistens egentlig?

Journalister bruger ofte udtryk som ”rotter er blevet helt immune over for gift”. Det må straks slås fast, at immunitet knytter sig til sygdomme og infektioner. Når dyr ikke er modtagelige over for den gift, vi gerne ville slå dem ihjel med, taler vi om resistens. Helt på samme måde som bakterier kan være resistente over for penicillin eller andre former for antibiotika.

Resistens hos rotter er en arvelig egenskab, der gør rotterne mindre modtagelige for det pågældende bekæmpelsesmiddel. Resistens kan findes i forskellige styrke, således at nogle rotter er mere resistente end andre. Alle bekæmpelsesmidler til brug mod rotter er midler, der hæmmer blodet i at størkne. De betegnes ofte som blodfortyndende midler, og da de hæmmer blodets koagulation kaldes de også antikoagulanter.

Der er flere forskellige antikoagulanter, og de adskiller sig fra hinanden ved forskelle i deres styrke, som kan variere fra dyreart til dyreart, og man skal være opmærksom på, at disse midler generelt er giftige over for både pattedyr og fugle.

Når talen er om resistens hos rotter, er der også her tale om forskellig styrke; de stærkeste, som rotter ikke er resistente over for, betegnes som de mest potente i denne sammenhæng. De mest potente midler, der er tilladt i Danmark er generelt også meget giftige over for andre dyr, som vi ikke ønsker at bekæmpe. Der er mange gode grunde til ikke at sprede mere giftige midler end højst nødvendigt i omgivelserne, hvor rotter færdes. Når der ikke forekommer resistens i et område, kan man uden problemer anvende det svageste middel.

Kontrol over situationen i Danmark

Rotter, der er resistente mod coumatetralyl vil normalt kunne bekæmpes med bromadiolon, og rotter med resistens mod bromadiolon vil kunne bekæmpes med det næste aktive stof i styrkerækkefølgen, nemlig difenacoum. Som ovenfor nævnt er den stærkeste form for resistens den mod difenacoum. Til bekæmpelse af rotter med dette resistensniveau er der 3 meget potente stoffer til rådighed, nemlig brodifacoum, flocoumafen og difethialon. Endnu har vi ikke i Danmark resistens mod nogen af disse 3 sidstnævnte stoffer, og så længe situationen er sådan, har vi situationen under kontrol, altså en ganske gunstig platform for arbejdet med bekæmpelse af rotter. Det gælder på alle måder om at undgå udvikling af resistens mod de mest potente stoffer. Ved en uhæmmet og ukritisk brug udelukkende af de mest potente stoffer kan risikoen være en udvikling af resistens, som der så ikke vil være noget middel imod sådant rent umiddelbart.

Problemet er ganske enkelt, at virkningsmekanismen for alle antikoagulanter grundlæggende er den samme. Tidligere havde man bekæmpelsesmidler af en helt anden type end antikoagulanter, som man kunne tage i anvendelse ved forekomst af resistens. Bekæmpelsesmidler med f.eks. calciferol, har tidligere været anvendt, men calciferol-holdige midler forhandles ikke længere. Det samme er tilfældet med andre stoffer, der tidligere har vøret anvendt, og som ikke hørte til gruppen af antikoagulanter.

I perioden 2001-2008 har undersøgelser over resistens blandt brune rotter i Danmark været tilrettelagt med henblik på at få et landsdækkende billede af resistensens udbredelse. År for år er der systematisk blevet indsamlet rotter i en sammenhængende region, som i de fleste tilfælde har haft udgangspunkt i de tidligere amter. På denne måde er der skabt et meget nyttigt datagrundlag for rottebekæmpelsen, idet man nu har vished for, i hvilke egne man skal tage hensyn til resistens blandt rotterne, mens man i andre ret store områder ikke har nogen resistens overhovedet. I sådanne områder vil man normalt kunne bruge de svageste midler med tilfredsstillende resultat.

Der findes en afsluttende rapport for hele perioden 2001 til 2008 foruden delrapporter for enkelte år. Alle rapporter kan åbnes og hentes herunder i pdf-format.

Afsluttende rapport for hele perioden 2001-2008:

Jens Lodal, 2010: Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008.

Miljøprojekt Nr. 1312, 2010. 70 sider.

I perioden 2001-2008 har Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet, gennemført en systematisk undersøgelse af rotter for eventuel resistens for at skaffe et landsdækkende overblik over den geografiske udbredelse samt niveau for resistens blandt rotter. Til bekæmpelse af rotter anvendes udelukkende de såkaldte antikoagulanter, der forhindrer blodet i at størkne. Der er fundet lokaliteter med resistens mod coumatetralyl, bromadiolon eller difenacoum i omkring halvdelen af de undersøgte kommuner. Det vurderes, at resistens fortsat vil spredes i landet, og i områder med svag resistens kan resistensen forventes at stige til et højere niveau. Dette skyldes, at der kun er antikoagulanter til rådighed, og de virker alle grundlæggende på den samme måde i organismen. Der er imidlertid forskelle i styrke mellem disse midler, og det gælder om at håndtere rottebekæmpelsen således, at der ikke udvikles resistens mod de stærkeste af midlerne. Det vurderes, at gældende bestemmelser i miljølovgivning og bekendtgørelse for rottebekæmpelse ikke ubetinget modvirker resistensudvikling.

Rapporten kan downloades her: RAPPORT 2001-2008

Rapporten for 2008:

Jens Lodal, 2010. Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2008. Miljøprojekt Nr. 1311, 2010. 40 sider.

I 2008 blev der sat fokus på rotter fra de områder, der dækker det tidligere Københavns Amt samt Bornholms Regionskommune. Desuden blev rotter fra nogle få andre kommuner undersøgt. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse blev fundet blandt rotter fanget på lokaliteter i kommunerne Glostrup, Brøndby, København og Fredericia samt fra den tidligere Ribe Kommune i den nuværende Esbjerg Kommune.

Rapporten kan hentes her: RAPPORT FOR 2008

Rapporten for 2007:

Jens Lodal, 2008. Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2007. Miljøprojekt Nr. 1257, 2008. 38 sider.

I 2007 blev der sat fokus på rotter fra de områder der dækker de tidligere Ribe og Vejle Amter foruden kommunerne København og Frederiksberg. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse blev med en enkelt undtagelse fundet hos rotter fra alle de deltagende kommuner i de tidligere Ribe og Vejle Amter, mens der ikke blev fundet resistens i kommunerne København og Frederiksberg. Derudover blev resistens for første gang fundet i Glostrup og Ishøj kommuner.

Rapporten kan hentes her: RAPPORT FOR 2007

Rapporten for 2006:

Jens Lodal, 2008. Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2006. Miljøprojekt Nr. 1183, 2007. 38 sider.

I 2006 blev der sat fokus på rotter fra Ringkjøbing og Frederiksborg Amter. Der er fundet resistens i de fleste af kommunerne i Ringkjøbing Amt, mens der er meget få kommuner i Nordsjælland med resistens, og hvor den forekommer, er det en svag resistens.

Rapporten kan hentes her: RAPPORT FOR 2006

Rapporten for 2005:

Jens Lodal, 2006. Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2005. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 44, 2006. 27 sider.

I 2005 blev der sat fokus på rotter fra Fyns Amt med undtagelse af Langeland, Vestsjællands Amt samt et par kommuner i Nordjyllands Amt. Resistens blev fundet hos rotter fra hovedparten af de deltagende kommuner på Fyn og i Vestsjællands Amt, mens der ikke blev konstateret resistens blandt rotterne fra de to nordjyske kommuner.

Rapporten kan hentes her: RAPPORT FOR 2005

Rapporten for 2003-2004:

Jens Lodal, 2006. Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2003-2004. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, 2006. 31 sider.

I 2003-2004 blev der sat fokus på rotter fra Viborg, Nordjyllands, Storstrøms og Roskilde Amter. Resistens blev fundet i det sydlige og østlige Sjælland og i de sydligste dele af Viborg og Nordjyllands Amter. Langeland, Lolland, Falster og Møn samt det meste af det Nord- og Nordvestjylland er uden resistensproblemer.

Rapporten kan hentes her: RAPPORT FOR 2003-2004